OM MIG

BAG DEN LÅSTE DØR!

I 2013, da jeg var i gang med at skrive speciale i pædagogisk psykologi, interviewede jeg 2 succesfulde selvstændige kvinder, der begge fortalte mig at de også var særligt sensitive

Jeg troede ikke på dem.

I 2013 fortalte disse kvinder mig at de havde brugt deres styrker og kompetencer som særligt sensitiv, til at skabe det arbejdsliv de drømte om.

Jeg troede dem ikke.
Jeg kan huske jeg tænkte:
"Nej det passer jo ikke, de er bestemt ikke særligt sensitive"
"De er i hvert fald ikke ligeså sensitive som mig"
eller
"Det er løgn det de kvinder siger, de siger bare de også er særligt sensitive, fordi det er sejt, eller noget. De to kvinder de er i hvert fald ikke særligt sensitive som jeg er det"

Jeg kan huske jeg tænkte, at når man var særlig sensitiv, så var man automatisk mere skrøbelig og mere sårbar. Det kunne de succesfulde selvstændige kvinder jo ikke være.

Det var i hvert fald løgn!

Men hvorfor sagde de det så til mig?

Jeg huskede jo selv tilbage til dengang i 2009, ja bare 3 år tidligere, da jeg låste døren bag mig og satte mig på stolen og græd. Jeg græd af afmagt, Jeg græd af frustration. Jeg græd af angst, angst for hvad der skulle ske.

Jeg var socialrådgiver og lige der, var jeg på arbejde.

Ligeledes var jeg i gang med min kandidatgrad, jeg havde lige oplevet anden trusselsepisode i mit alt for korte arbejdsliv.

Jeg var så bange for min egen arbejdsplads at jeg valgte at låse døren til mit kontor. Inderst inde viste jeg godt at jeg ikke kunne være socialrådgiver bag en låst dør, inderst inde viste jeg godt at jeg var ude på et skråplan. Jeg måtte tage nogle voldsomme ændringer i mit liv.

Det var nemlig ikke første gang i mit liv at jeg var så meget ude af mig selv.

Det var ikke første gang i mit liv at jeg overvejede mit arbejdsliv, sådan helt seriøst.

For inderst inde, helt inde i hjertet, der vidste jeg godt at jeg som menneske ikke kunne være i det job jeg var i.

Jeg var for sårbar og for skrøbelig. Inderst inde, vidste jeg godt at jeg ville nå at blive udbrændt, sådan rigtig meget, hvis jeg fortsatte dette arbejdsliv. Ja det var blandt andet derfor at jeg var gået i gang med at læse pædagogisk psykologi.

I mit alt for korte arbejdsliv havde jeg nemlig definere mig ud fra hvad andre mennesker magtede, hvordan andre mennesker reagerede eller ikke reagerede. Min arbejdslivshistorie fik mig til at se mig selv som skrøbelig, manglende robust og svær ved at håndtere nutidens krav indenfor arbejdsmarkedet.

Det tog mig 3 år at forstå hvad de to kvinder i interviewet mente.

Det tog mig tre år at forstå hvordan man kunne styrke sig selv i en sådan grad at det ikke var ens sårbarhed

og sensitivitet der kom til at definere arbejdslivet. Men ens kald, intensitet og styrke.

Det tog mig tre år at se at hvis vi alle finder den niche hvor vi gør det vi er bedst til,

og hvor vi arbejder med os selv, så kan vi alle ændre vores arbejdsliv til det arbejdsliv vi drømmer om og

vinke farvel til utilstrækkelighedsfølelsen.

Ser du!
Det at være særligt sensitiv er et medfødt personlighedstræk, som du har fra vuggegave.

Et personlighedstræk med mange udfordringer men også så ufattelig mange gaver.

Du kan sagtens udvikle dig så meget at du ikke oplever det du før fandt problematisk ved at være sensitiv.

Derved kommer dine gaver og styrker meget mere i spil og du vil kunne bruge din karriere til at gøre

en forskel i verden. 

Du kan sagtens finde en vej, hvor styrkerne bliver styrker og udfordringerne forsvinder.

En vej i livet der omhandler kald, livsglæde, robusthed, styrker og mindfulness.

En vej hvor du virkelig lytter til hvad hjertet fortæller dig om den daglige dagsrytme,

om mening og om arbejdsglæde. Hvor dine styrker som bla. medmenneskelighed, empati, innovativ tankegang,

vedholdenhed og kreativitet får lov til at definere dit arbejdsliv så du selv oplever styrkerne ved trækket.

Den største gave du som menneske man kan give dig selv. Det er at give dig selv lov til at være som du i

virkeligheden er. Ofte har du som særlig sensitiv en tavs viden, der fortæller dig at du skal noget andet.

Nogle kalder det hjertets kald, andre kalder det for din intuition.

Du ved godt at det du laver nu ikke er det rigtige, men du tør ikke lytte til hjertet.

Du tør ikke lytte til dig selv.

Prøv at tænk hvis det var et lille barn, der dagligt fortalte dig at du gik den forkerte retning,

men du nægtede at lytte. Tænkt på den følelse af afmagt, ligegyldighed og

manglende selvværd dette lille barn måtte føle.
Det er praktisk talt det du dagligt gør ved ikke at ville lytte til det dit hjerte virkelig

fortæller dig.

Jeg har udviklet et nyt ord.

Et ord der beskriver hvordan man tager lederskab i sit eget liv.

Hvordan man vælger at være ZENsitiv og derved tager et aktivt valg om

et liv som sensitiv, men uden at føle sig "for" sensitiv.

Nu er man nemlig ZENsitiv i stedet for.
Hvordan kan dette lade sig gøre?

Det kan det fordi at ZENitive bruger sensitivitet som en styrke,

ved at lade livsværdier, styrker

og kald guide dem til at finde et arbejdsliv hvor de kan bruge deres ressourcer og

gøre netop det, de er bedst til. Det kan det fordi de har komite sig til at arbejde med deres

indre dommer og kritiker. Fordi de har turde at møde sig selv, der hvor sårbarheden opstod

og trøste sig selv lige der.

Vil du også lære det?
Vil du også lære hvordan du kan ændre din negative selvfølelse der dømmer dig.
Drømmer du også om at skabe et arbejdsliv hvor du arbejder i overensstemmelse med

dine livsværdier og dine styrker.
Vil du også lære at styre din indre kritikker og dommer så den ikke styre dig? VIL DU OGSÅ LÆRE AT VÆRE ZENSITIV!!

I 2013 skrev jeg et forskningsprojekt omkring det at skabe det livsdesign, der matchede den enkelte. Min forskning tog udgangspunkt i forskning indenfor HSP-Highly Sensitiv People, Positiv Psykologi og affektiv neuroscience. Jeg var og er stadig meget optaget af at støtte det enkelte individ til, at blive den bedst mulige udgave af sig selv. Blandt andet via at skabe det arbejdsliv, der matcher den enkelte bedst muligt.

Arbejdsidentiteten er en stor del af vores identitet og den måde vi som mennesker positionere os på. Det er blevet mere interessant, hvad du laver end hvem du er. Jeg mener, at hvis vi ved hvem vi er som mennesker, har vi lettere ved at finde en vej ind i et arbejdsliv der matcher os. Jeg er altså mere interesseret i livsmissioner, kald, styrker og temperament end interesseret i hvad du laver. Jeg vil hellere have dinsjæls lys til at brændeend lade dig brænde ud det forkerte sted.

Jeg kobler min faglige baggrund som socialrådgiver med min terapeutiske erfaring indenfor kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og ACT.Jeg er inspireret af hvordan vi skaber flow og ro i vores nervesystem, så læring og adfærd følges harmonisk ad og vi bliver de bedste udgaver af os selv.

Min mission er at støtte og hjælpe mennesker med at finde den niche i arbejdslivet- hvor de gør en forskel – hvor de virker. På meta niveau er min mission, at hjælpe verden med at blive et bedre sted, men verden er kun reflektioner på os der lever på jorden-altså et spejl af os selv– derfor er min mission at hjælpe dig, til at stå og leve i kærlighed så du kan hjælpe mig med at hjælpe verden.

Problemet er at vi leder efter vores POWER de forkerte steder. Vi leder efter svar udenfor os selv. Vi ser manglerne frem for styrkerne i os selv. Vi giver i denne mangeltilstand kraften fra os.

MIN VISSION ER

På mikroniveau at hjælpe sensitive mennesker til at skabe et liv med mere trivsel.

På markroniveau at hjælpe verden, da verden har brug for empatiske, følelsesmæssig begavede mennesker