Vi lever i en travl hverdag og et udfordrende samfund

Lige nu har psykiatrien travlt – vi mennesker lider.
Der er lange ventelister og udredninger, og mange søger forklaringer på deres indre følelse af anderledeshed og manglende evne til at mestre samfundets forventninger.

Min tese er, at jo mere ydre­styret vi er som mennesker, og jo mere vi leder efter forklaringsmodeller uden for os selv, jo mere lider vi. Derfor er det afgørende, at du begynder at undersøge, hvad der er bedst for dig.

Indrestyring og integration

Jo mere indrestyret og integreret du er med din personlighedstype, dine styrker og udfordringer, jo mere vil du opleve, at du kan mestre livet.

Du bliver indrestyret/integreret, når du:

• Hæver din bevidsthed og ser, hvad der gør dig lille indeni.
• Med viljestyrke får dine tanker og følelser i ZEN/grønt system – så du bliver den bedste udgave af dig selv.
• Tager ansvar for dit ”dårlige selvværd” og forsøger at udvikle dig.
• Stoler på, at du har din egen ryg og har skabt en sikker base for dig selv.

At forstå din sensitivitet, om du er introvert eller ekstrovert, og dine hverdagstraumer kan hjælpe dig med at navigere i livet og styre uden om udfordringer.

Du vil lettere kunne skabe det sted, hvor du kan peake imellem dit flow­niveau – dit niveau af arousal – og jo mere kan du tilrettelægge din hverdag og dit liv.
Du vil lettere kunne fremelske dine gaver og talenter og rumme samt udvikle dine udfordringer.

Jo mere vil du kunne skabe et sundt fundament for dig selv og dermed også blive den bedste udgave af dig selv.

I en verden, hvor alt er muligt, hvor alle oplysninger kan findes alle mulige steder (bare ved at scrolle i 2 minutter), og vi leder efter svar udenfor os selv, er det vigtigt at være tro imod din egen sandhed.

Vi bliver hele tiden klogere på hjernens enorme power og store hemmeligheder. Lige nu diskuteres der eksempelvis neurodiversitet og neurotypiske hjerner. Nogle udtrykker, at sensitivitet er det samme som neurodiverse hjerner, andre siger det modsatte. De næste par år tror jeg får stor betydning for den måde, vi ser visse udviklingsforstyrrelser på, hvordan vi forstår overbelastede nervesystemer, og hvordan vi behandler og reagerer på den mistrivsel, der vises blandt børn og voksne pt.

Forskning

Nyere forskning opdeler os mennesker i to typer: de mennesker, der bliver påvirket af miljømæssige omstændigheder, og dem, der ikke gør. Nogle typer mennesker kan opleve alt uden, at dette lader sig ramme af deres personlighed; andre kan ikke opleve så meget, uden at det sætter store aftryk i deres personlighed.

Dem, der lader sig påvirke af miljømæssige omstændigheder, har også mulighed for at fungere bedre i de rigtige omstændigheder.

Nyere forskning peger på, at de genvariationer, man tidligere forbandt med depression og ADHD (DRD4 og kort SERT), faktisk er et plasticitetsgen. Disse plasticitetsgener har spredt sig hurtigt gennem menneskeheden i løbet af de sidste 50.000 år. Af de førende orkide-gen-varianter er: kort SERT, 7R DRD4 og MAOA.

Ifølge udviklingsorienteret antropolog på University of Wisconsin-Madison, John Hawks, er dette ikke tilfældigt. For det første synes de at give et bedre mentalt helbred og større resiliens overfor problemfyldte oplevelser. For det andet er "problemegenskaberne", de kan genere, såsom angst, aggression eller ADHD, behjælpelige med at kunne se konfliktfyldte situationers opståen og derved være mere bekymrede og opmærksomme på flygtige miljøer.

Jay Belsky problematiserer i sin forskning også, at hvis man kigger på børn, der mistrives, henviser man til barnets individuelle problematikker, mens et barn i stor trivsel i skoleregi ofte får læreren tilskrevet resultatet. Han mener, det kan være interessant at kigge på Best Practice ift. børn, der stortrives – hvilke parametre er her på spil. Hans tese er, at Vantage Sensitivity også spiller en rolle.

Diskussionen om den grimme ælling er altså stadig interessant. For hvis du har disse genvariationer, der gør dig afhængig af det miljø, du omgiver dig med, er det på en måde ydre­afhængigt, om dit liv bliver godt eller skidt.

Samtidig kan man sige, at med denne nye viden omkring Vantage Sensitivity er det afgørende, at du som sensitiv mærker efter og vælger, hvad du vil fodre i dit liv – og på den måde tager styring på dit arbejdsliv.

Du vil reagere – på godt og ondt – alt efter omgivelserne. Eksempelvis viser noget forskning, at du har en øget dopaminfølsomhed – ikke nødvendigvis mere eller mindre dopamin i hjernen, men et mere følsomt respons på dopamin.

Din følsomhed gør dig ikke syg, men den gør dig mere modtagelig over for det miljø, du er i. Jo mere tro du kan være over for din egen sandhed, jo mere vil du øge din trivsel (vantage sensitivity).

Lige meget hvad dine omgivelser siger, er det vigtigt, at du er tro imod din sandhed – at din måde at organisere dig på og passe på dit liv matcher dig og kun dig.

Hvad er ZENsitivt lederskab

Jeg er sensitiv og startede for 12 år siden at forske og forstå min egen sensitivitet. Dette har ført mig til at udvikle begreberne ZENsitivt lederskab og den ZENsitive model.

Ordet ZENsitiv er en kreativ sammensmeltning af “Zen” (indre ro, bevidsthed) og “sensitiv” (følsomhed). Det er en livsfilosofi, hvor sensitivitet ikke er en svaghed, men en vej til indre balance, hvis den bruges bevidst og med selvomsorg.

Zen-elementet tilfører begrebet et spirituelt lag – det handler ikke blot om psykologi, men også om forbundethed med sin indre natur.

I gennem hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med min egen power og min egen følsomhed og udviklet mig fra at være sensitiv og overfølsom til at tage ZENsitivt lederskab over mit liv.

Jeg har arbejdet på at finde en måde, hvorpå jeg kunne være i en ekstrovert verden uden at blive overstimuleret, overrumplet og komme ud af vatter.

Gennem min forskning og mine uddannelser har jeg udviklet mig selv fra sensitiv og overfølsom til at tage ZENsitivt lederskab over mit liv.

Jeg har lavet en podcast med 6 POWERFULDE PODCASTS, der giver dig ny viden og indsigt i, hvordan du skaber dit ZENsitive liv.

ZENsitivt

Hvis ZENsitiv var et ord i ordbogen, ville der stå:

En gruppe mennesker med det sensitive personlighedstræk, der har valgt at definere deres arbejdsliv og privatliv ud fra deres styrker, potentiale og ressourcer. En gruppe, der har taget lederskab i deres liv og skabt de betingelser, de har brug for, for at kunne trives og blomstre.

ZENsitive mennesker er trætte af at føle sig for sårbare eller fintfølende. De har defineret egne leveregler og følger et liv, der passer til dem – deres vej.

Sensitivitet – udfordringer og gaver

At være særligt sensitiv er medfødt. I de forkerte omgivelser reagerer du negativt; i de rette omgivelser kan du blomstre.

Dit sensitive træk har både udfordringer og enorme gaver. Når du hæver din bevidsthed, kan du skabe et liv og arbejdsliv, hvor udfordringerne ikke mærkes, og hvor dine styrker kommer i spil.

Dette giver mulighed for:

• At gøre en forskel gennem din karriere.
• At leve med livsglæde, robusthed, styrker og mindfulness.
• At lytte til hjertet i forhold til daglig rytme, mening og arbejdsglæde.
• At lade styrker som empati, medmenneskelighed, kreativitet og vedholdenhed definere dit arbejdsliv.

Tjek hvor ZENsitiv du er

Start din rejse mod at skabe dit ZENsitive liv i dag.

De bedste hilsner,
Ulla