Sensitivitet er en form for diversitet. Det er en variation af normaliteten – en anderledeshed i nervesystemet, der gør, at du mærker mere end andre mennesker. At være sensitiv er en del af din personlighed. Det er et træk, der gennemsyrer al adfærd, men det er ikke en forstyrrelse.

Imens sensitivitet beskrives som et personlighedstræk, beskrives neurodiversitet som en form for neurologisk udviklingsforstyrrelse, såsom ADHD og autisme. Forskning tyder på, at vi alle er sensitive i en eller anden form, men nogle mennesker er det i en mere udpræget grad end andre.

Sensitivitet er ofte forbundet med DOES-teorien, som omhandler:

  • D = dybden af bearbejdning
  • O = overstimulering
  • E = emotionel påvirkning/empati
  • S = sensitivitet overfor nuancer

Sensitivitet og neurodiversitet har mange af de samme lighedspunkter i forhold til den overstimulering, de oplever i en travl hverdag. Det er også dem, der reagerer på ubalancer i samfundet og som først vil vise tegn på mistrivsel på grund af stress – både hos børn og voksne.

Nedenfor har jeg forsøgt at klarlægge forskelligheden, men også lighedspunkterne, mellem sensitivitet og neurodiversitet. Jeg vil starte med at sige, at fordi vi hele tiden får mere og mere viden omkring hjernens udvikling, er dette område i rivende udvikling. Jeg er sikker på, at de kommende år vil give mere klarhed på området.

I denne blog bruger jeg forkortelserne SPS og SPD, som er den mere videnskabelige beskrivelse af sensitivitet og neurodiversitet:

  • SPS – Sensory Processing Sensitivity: SPS er Elaine Arons videnskabelige beskrivelse af HSP og svarer til ca. 15–20 % af befolkningen.
  • SPD – Sensory Processing Disorder: Den neurodivergente pendant.

Sensory Processing Sensitivity (SPS)
SPS er et personlighedstræk og en særlig følsomhed overfor indtryk og stemninger. SPS beskriver dybden af bearbejdning af sanseindtryk (Sensory Processing Sensitivity). Forekomsten af SPS, som er en videnskabelig beskrivelse for HSP, viser, at ca. 15–20 % af befolkningen har det i høj grad. Udfordringerne og gaverne beskrives i DOES-teorien, men omhandler også:

  • Dyb bearbejdning af indtryk (man tænker længe og grundigt over ting)
  • Stærk påvirkelighed af sanseindtryk på både mentalt og følelsesmæssigt plan
  • Let til overstimulering, men også stor evne til at nyde detaljer, nuancer og dybe oplevelser
  • Lettere påvirkelig af miljøet (støj, lys, folks stemninger)
  • Dybere refleksion af følelsesmæssig intensitet
  • Høj grad af empati, indsigt og kreativitet
  • I overstimulerende situationer kan det give øget stress

SPD – Sensory Processing Disorder
SPD er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der beskriver en forstyrrelse af sansebearbejdningen. SPD er ikke det samme som ADHD og autisme, men SPD ses ofte knyttet til de neurodivergente profiler såsom ADHD og autisme. Det kan beskrives som en reguleringsforstyrrelse, der kan skabe store praktiske udfordringer i hverdagen.

SPD står for Sensory Processing Disorder, hvilket oversættes til en sansebearbejdningsforstyrrelse. Forekomsten af SPD er stadig ukendt. Hjernen har svært ved at bearbejde og organisere sensoriske input.

Udfordringerne kan påvirke alle sanser: syn, hørelse, berøring, smag, lugt, balance og kropsfornemmelse.

  • Du kan opleve overfølsomhed (f.eks. kan høj lyd, stærkt lys eller bestemt tøj være uudholdeligt)
  • Du kan opleve underfølsomhed (f.eks. søger stærke sanseoplevelser eller har svært ved at mærke smerte)

Dette kan påvirke dig i din dagligdag, eksempelvis via skole, sociale interaktioner og selvstændighed.

Overlap: Både SPS og SPD kan opleve overstimulering, træthed af mange indtryk og behov for flere pauser end andre. Begge kan have brug for ro, pauser og forståelse fra omgivelserne. Begge kan opleve overstimulering, men årsagen er forskellig.

Forskellen på SPS og SPD:

  • SPS evner i vid udstrækning at tilpasse sig samfundet under gunstige forhold – med ro og forståelse fra omgivelserne.
  • SPD vil profitere af gunstige forhold, men selve udfordringerne vil stadig være til stede.

Kort opsummering

  • SPD: Sensorisk input skaber problemer i hverdagen via sansebearbejdning i hjernen og er en reguleringsforstyrrelse.
  • SPS: Sensorisk input bearbejdes dybt, men ikke nødvendigvis problematisk – en særlig følsomhed over for indtryk og stemninger.

Vi bliver hele tiden klogere på hjernens plasticitet, dens enorme power og store hemmeligheder. Vi ved nu, at hjernen kan udvikle sig og ændre karakter, og at vi med den rigtige hjælp kan profitere og skabe de bedst mulige betingelser for at fungere i samfundet. Vi ved også, at miljømæssige belastninger gør, at vi lige nu ser en øget mistrivsel i samfundet.

Om SPD og SPS er medfødt eller skyldes det omgivende miljø, er en diskussion, man ofte hører. Højst sandsynligt skyldes det en kombination af både arv (genvariationer) og miljømæssige omstændigheder, der sammen både har sin berettigelse, men også medfører nogle udfordringer – vi bør se på både individniveau og samfundsniveau.

Min virksomhed ZENsitiv Business støtter individet i at skabe de bedst mulige betingelser for at håndtere den smukke gave, som sensitiviteten er. Samtidig afholder jeg workshops og taler med virksomheder, a-kasser og kommuner for at være med til at ændre synet og skabe de ændringer på samfundsniveau, som der er behov for.

Nogle udtrykker, at sensitivitet er det samme som neurodiverse hjerner; andre siger det modsatte. De næste par år tror jeg, vil få stor betydning for den måde, vi ser visse udviklingsforstyrrelser på. Hvordan vi forstår traumers påvirkning på hjernens udvikling, hvordan vi forstår overbelastede nervesystemer, og hvordan vi behandler og reagerer på den mistrivsel, der ses blandt børn, unge og voksne pt.

Nyere forskning opdeler mennesker i to typer: de mennesker, der bliver påvirket af miljømæssige omstændigheder, og dem, der ikke gør.

  • Nogle typer mennesker kan opleve alt – uden at dette lader sig ramme af deres personlighed
  • Andre kan ikke opleve så meget – uden at dette sætter store aftryk i deres personlighed.

Ifølge forskning omkring Vantage Sensitivity vil dem, der lader sig påvirke af miljømæssige omstændigheder, også have mulighed for at fungere bedre i de rigtige omstændigheder. Det vil sige, at små ændringer hurtigt vil give en mærkbar og meget positiv indvirkning (Michael Pluess, Jay Belsky).

Evolutionen vil altid sikre artens overlevelse. Man har altid sagt, at det er den stærkeste art, der vil overleve – dette er ikke sandt. Sandheden er, at den bedst tilpassede art vil overleve.

Den, der er bedst til at omstille sig. Den, der er bedst til at leve i harmoni med andre arter. Dyr og planter er ofte gensidigt afhængige af hinanden for at sikre overlevelsen (bier og blomster er gensidigt afhængige af hinanden). Tidligere i evolutionen så vi, at det var den stærkeste art, som var mest modstandsdygtig – den, der kunne klare alt trods modstand og smerte. Men verden har brug for sameksistens. Verden har brug for, at vi løfter i flok, at vi får det bedste frem i hinanden, og på den måde kan styrke hinandens potentiale.

Verden har i mange år været styret af vækst, produktivitet, forbrug og overforbrug. Vi har forbrugt moderjords ressourcer og overforbrugt vores egne ressourcer. Jordens ressourcer er brugt for længe siden, og vi brænder fossile brændstoffer af i et væk. Hvis vi skal overleve som art på denne klode, skal vi tænke på en anden måde. Vi skal lære at bruge vedvarende grøn energi – både globalt og individuelt.

Så med dette i mente er det måske meget fornuftigt, at flere og flere mennesker oplever et sensitivt nervesystem. Om det så skyldes sensitivitet, ADHD, autisme eller noget helt tredje, så er der måske en evolutionær mening med, at vi bliver nødt til at skifte gear. Vi bliver nødt til at gentænke vores masterplan. Hvis arten skal overleve, skal vi agere anderledes.

Vi skal lytte til, hvad vores nervesystem fortæller os – hvilket har indvirkning på, hvad verden har brug for.

Nyere forskning peger på, at de genvariationer, man tidligere forbandt med eksempelvis ADHD (DRD4), faktisk er plasticitetsgener. Plasticitet betyder, at det kan udvikle sig både positivt og negativt – alt efter omgivelserne. Igen ses en sammenhæng til den forskning, der opdeler mennesker i dem, der påvirkes af miljømæssige omstændigheder, og dem, der ikke gør.

DRD4 står for Dopamine Receptor D4 – altså et gen, der koder for dopaminreceptor type 4 i hjernen. Denne receptor er en del af dopaminsystemet, som styrer motivation, nysgerrighed, belønning, fokus og social adfærd.

Forskelle (såkaldte polymorfier) i DRD4-genet (2R, 4R eller 7R) kan påvirke, hvordan hjernen reagerer på dopamin og dermed, hvordan vi oplever den stimulering, vi modtager.

Hos personer med ADHD opleves der ofte en ubalance og lav produktion af dopamin. Ofte ses en sammenhæng mellem DRD4-varianten 7R og ADHD. 7R kan forklare højere risikovillighed og søgen efter nye oplevelser. Denne variant nedsætter dopaminfølsomheden, hvilket betyder, at hjernen ikke oplever samme belønning ved almindelige aktiviteter. Resultatet bliver, at man søger mere stimulation, fx gennem bevægelse, multitasking eller intense oplevelser – typiske træk ved ADHD.

Hos sensitive mennesker vurderes de generelt at have et mere følsomt nervesystem og dermed også et mere følsomt dopaminsystem. Tærsklen for deres stressrespons er lavere end hos andre, hvilket vil sige, at stress udløser dopamin og kortisol – hvilket øger ubehag og stressrespons. Disse mennesker er dog ikke afhængige af dopamin, da de ofte styres af indre belønning frem for ydre belønning.

Dog er det vigtigt at forstå, at DRD4 7R ikke forårsager ADHD alene. Det er et risikogen, som sammen med miljø og opvækst påvirker, hvordan dopaminsystemet udvikles. DRD4 4R er en standardvariation af dopaminreceptorfunktion. Tallet efter DRD4- (altså 2R, 4R eller 7R) har betydning for produktionen af dopamin og er ifølge forskning afhængig af miljømæssige omstændigheder (Jay Belsky).

Evolutionært perspektiv
Interessant nok mener forskere, at kombinationen af DRD4-7R, der mindsker det naturlige dopaminniveau og er forbundet med højere impulsivitet, nysgerrighed og “sensation-seeking”, kan have været en evolutionær fordel i fortiden. Den øgede nysgerrighed og mod på nye oplevelser gjorde mennesker med denne variant bedre til at udforske, migrere og overleve i ukendte miljøer.

Det, der i dag kan give udfordringer i et stillesiddende, struktureret samfund, var engang en evolutionær styrke og måske lige netop det, der gjorde, at menneskeheden overlevede.

Visse plasticitetsgener har nemlig spredt sig hurtigt gennem menneskeheden i løbet af de sidste 50.000 år. Af de førende varianter er: kort SERT, DRD4- 7R og MAOA. Dette er ikke tilfældigt.

"Vantage Sensitivity" eller "Orkide-genet" kan give fordele på flere måder. For det første synes de at give et bedre mentalt helbred og større resiliens overfor problemfyldte oplevelser. For det andet kan "problem"-egenskaberne, de kan genere – såsom angst, aggression eller ADHD – være behjælpelige til at kunne se konfliktfyldte situationers opståen og derved være mere bekymrede og opmærksomme på flygtige miljøer (Udviklingsorienteret antropolog på University of Wisconsin-Madison, John Hawks).

Nogle evolutionære antropologer hævder endda, at karaktertræk såsom hvileløshed, rastløshed og risikovillighed, som findes hos mange bærere af DRD4 /R, kan have været medvirkende til menneskelig ekspansion. I dag er 7R-varianten af DRD4 den mest almindelige i befolkningen, der emigrerede hurtigst og længst væk fra Afrika.

Diskussionen om den grimme ælling er stadig interessant. For hvis du har disse genvariationer, der gør dig afhængig af det miljø, du omgiver dig med, er det på en måde ydre-afhængigt, om dit liv bliver godt eller dårligt.

Samtidig kan man sige, at med denne nye viden omkring Vantage Sensitivity er det afgørende, at du som sensitiv mærker efter og vælger, hvad du vil fodre i dit liv – og på den måde tager styring over dit arbejdsliv. Her vil jeg linke til den ZENsitive test, jeg har udviklet, som kan hjælpe dig med at se, hvordan du tager lederskab over din ZENsitivitet.

Din følsomhed gør dig ikke syg, men den gør dig mere modtagelig over for det miljø, du er i. Jo mere tro du kan være over for din egen sandhed, jo mere vil du øge din trivsel (Vantage Sensitivity).

Uanset hvad dine omgivelser siger, er det vigtigt, at du er tro mod din sandhed – at din måde at organisere dig på og passe på dit liv matcher dig og kun dig.

Lige nu har psykiatrien travlt – vi mennesker lider. Der er lange ventelister på psykiatrisk udredning- vi søger en forklaringsmodel på vores indre følelse af anderledeshed og manglende evne til at mestre samfundets forventninger.

Min tese er, at jo mere ydre-styret vi er som mennesker, og jo mere vi leder efter forklaringsmodeller uden for os selv, jo mere lider vi. Derfor skal du begynde, at være undersøgende på, hvad der er bedst for dig – hvordan dit nervesystem fungerer- og hvad du selv kan gøre for at styre ind i den gode spiral- af trivsel.

Jo mere indrestyret og integreret du er i den, du er. Jo mere connected du er med din personlighedstype, dine forcer og dine udfordringer – jo mere vil du opleve, at kunne mestre dit livet.

  • Du bliver indrestyret/integreret og står stærkt i dig selv, når du hæver din bevidsthed og ser, hvad der gør dig lille indeni.
  • Du bliver indrestyret/integreret, når du med viljestyrke sørger for at få dine tanker og følelser i ZEN/grønt system, så du bliver den bedste udgave af dig selv.
  • Du bliver indrestyret/integreret, når du tager ansvar for dit ”dårlige selvværd” og forsøger at blive den bedste udgave af dig selv.
  • Du bliver indrestyret/integreret, når du stoler på, at du har din egen ryg og dermed har skabt en sikker base for dig selv.

Det at forsøge at forstå :

  • dine sensitive gaver
  • dine værdier
  • hvad der er meningsfuldt for dig
  • dine styrker og dine udfordringer
  • om du er introvert eller ekstrovert,
  • dine hverdagstraumer
  • hvad der giver dig energi og hvad der dræner dig

Kan alt sammen være med til at skabe et liv, hvor du kan navigere og styre uden om udfordringerne, du oplever.

Du vil lettere kunne skabe det sted, hvor du kan peake mellem dit flow-niveau og dit arousal-niveau.
Jo mere du selv kan tilrettelægge din hverdag og dit liv, jo lettere vil du fremelske dine gaver og talenter, rumme og udvikle dine udfordringer og skabe et sundt fundament for dig selv – og dermed blive den bedste udgave af dig selv.

I en verden, hvor alt er muligt, og hvor alle oplysninger kan findes alle mulige steder – bare ved at scrolle i 2 minutter – og vi leder efter svar udenfor os selv, er det vigtigt at være tro mod din egen sandhed- din egen indre guidning.

Tjek min test og se, hvad du mangler for at skabe et ZENsitivt liv.

De bedste hilsner,
Ulla