ZENsitivt lederskab – fra sensitivitet til styrke Stress og overstimulering Flere og flere oplever stress. Psykiatrien har lange ventelister, og børn, unge og voksne mistrives. Vi kæmper for at følge med, mens vi dagligt bombarderes med notifikationer, krav og distraktioner. Vores smart-apps minder os om at trække vejret, gå 12.000 skridt eller måle vores puls – men vi har mistet kontakten til det naturlige, til vores egen sandhed. Vi er på evig dopaminjagt for at mærke os selv, mens nyhederne fylder os med skræk og uro. Sensitivitet som styrke Som sensitiv mærker du verden mere intenst end andre. Dit nervesystem reagerer tydeligere – både på positive og negative oplevelser. Derfor er det afgørende, at du skaber et hverdagsliv, der nærer dig. Forskning viser, at nogle mennesker er mere påvirkelige overfor miljøet end andre – både til det gode og det svære. Jay Belsky kalder dette vantage sensitivity: Sensitivitet er ikke kun sårbarhed, men også et potentiale for blomstring, hvis omstæn

Samfundets måde at fungere på kan presse særligt sensitive mennesker ud i yderpositioner, hvor deres reaktioner ofte bliver tolket som psykiske problemer (Lolk, 2012). Disse reaktioner kan føre til stress og udfordringer med selvværdet. HSP-trækket kan dog ikke forstås isoleret hos individet, men må ses i relation til omgivelserne. Det er i mødet mellem det sensitive menneske og samfundets krav, at udfordringerne opstår. Sensitive mennesker har ofte gode fornemmelser for, hvordan de skal tilrettelægge deres liv for at fungere bedst muligt, men når deres indre fornemmelser og samfundets ydre krav ikke harmonerer, kan det være svært at være sensitiv. Kulturens betydning for sensitivitet Kulturen spiller en central rolle for, hvordan sensitivitet bliver opfattet og håndteret (Aron, 2009). I nogle samfund, som i Kina, anses generte og sensitive børn for populære, mens de i vestlige lande ofte betragtes som svage eller sårbare (Aron, 2009; Khawaja, 2005). Den kulturelle forståelse påvirker

ZENsitiv – sensitivitet som styrke Jeg deltog for nylig i en workshop for facilitatorer i naturen – et rum, hvor sensitive mennesker kan udforske, hvad det vil sige at være menneske i en verden præget af tempo, effektivitet og præstation. Som facilitator i Jelling ønsker jeg at skabe plads til refleksion, fordybelse og fællesskab. Her kan vi opdyrke det naturlige og menneskelige – som modvægt til et samfund, der ofte fokuserer på fejl, mangler og symptombehandling. Jeg har udviklet begrebet ZENsitiv – en kombination af Zen (indre ro og bevidsthed) og sensitiv (følsomhed). ZENsitiv er en livsfilosofi, hvor sensitivitet ikke er en svaghed, men en vej til indre balance, hvis den bruges bevidst og med selvomsorg. Zen-elementet tilfører et spirituelt lag; det handler ikke kun om psykologi, men også om forbundethed med ens indre natur. Forskellighed som styrke Debatten om neurodiversitet og “overfølsomhed” har været intensiv. Ny forskning viser, at nogle mennesker reagerer stærkere på miljøm

Sensitive mennesker i et hurtigt samfund Mange sensitive mennesker længes efter et arbejdsliv, hvor de kan arbejde selvstændigt og i deres eget tempo. Deres øgede modtagelighed påvirker, hvordan de fungerer, og det moderne samfund går simpelthen for hurtigt. Tempoet, kravene og støjen kan være overvældende. Forskning viser, at udbrændthed bliver en af de største sundhedsudfordringer i 2030 – ikke så underligt, når man tænker på, hvor meget der forventes af os i dag. Sensitive mennesker reagerer 3–5 gange kraftigere på indtryk end andre. Det betyder, at de mærker både det smukke og det svære dybere. Stemninger, tempo og forventninger opleves derfor mere intenst, og det gør dem særligt sårbare over for stress og udbrændthed. Mange oplever, at deres udfordringer kan ligne neurodivergente træk som ADHD eller autisme, hvor sensoriske udfordringer ofte spiller en rolle. Sensorisk bearbejdning: SPS og SPD SPD (Sensory Processing Disorder): Typisk hos neurodivergente. Hjernen har svært ved at

Sensitivitet er en form for diversitet. Det er en variation af normaliteten – en anderledeshed i nervesystemet, der gør, at du mærker mere end andre mennesker. At være sensitiv er en del af din personlighed. Det er et træk, der gennemsyrer al adfærd, men det er ikke en forstyrrelse. Imens sensitivitet beskrives som et personlighedstræk, beskrives neurodiversitet som en form for neurologisk udviklingsforstyrrelse, såsom ADHD og autisme. Forskning tyder på, at vi alle er sensitive i en eller anden form, men nogle mennesker er det i en mere udpræget grad end andre. Sensitivitet er ofte forbundet med DOES-teorien, som omhandler: D = dybden af bearbejdning O = overstimulering E = emotionel påvirkning/empati S = sensitivitet overfor nuancer Sensitivitet og neurodiversitet har mange af de samme lighedspunkter i forhold til den overstimulering, de oplever i en travl hverdag. Det er også dem, der reagerer på ubalancer i samfundet og som først vil vise tegn på mistrivsel på grund af stress – bå

Vi lever i en travl hverdag og et udfordrende samfund Lige nu har psykiatrien travlt – vi mennesker lider. Der er lange ventelister og udredninger, og mange søger forklaringer på deres indre følelse af anderledeshed og manglende evne til at mestre samfundets forventninger. Min tese er, at jo mere ydre­styret vi er som mennesker, og jo mere vi leder efter forklaringsmodeller uden for os selv, jo mere lider vi. Derfor er det afgørende, at du begynder at undersøge, hvad der er bedst for dig. Indrestyring og integration Jo mere indrestyret og integreret du er med din personlighedstype, dine styrker og udfordringer, jo mere vil du opleve, at du kan mestre livet. Du bliver indrestyret/integreret, når du: Hæver din bevidsthed og ser, hvad der gør dig lille indeni. Med viljestyrke får dine tanker og følelser i ZEN/grønt system – så du bliver den bedste udgave af dig selv. Tager ansvar for dit ”dårlige selvværd” og forsøger at udvikle dig. Stoler på, at du har din egen ryg og har skabt en sikke